Hvad hvis havet er for dybt, og skibets kæde ikke er lang nok?

Ankeret er en enhed, der bruges af alle slags skibe, når de fortøjer. Næsten hvert skib er udstyret med et anker. Når et skib ikke behøver at sejle på havet eller er anbragt i en havn, kastes ankeret på havbunden. Gennem friktionen mellem ankeret og havbunden kan det fikse skibet på havoverfladen. På denne måde er der ingen grund til at bekymre sig om, at skibet bliver sprængt af bølgerne. Men hvad nu hvis vandet er for dybt, og ankerkæden af ​​et krigsskib ikke er lang nok?

For eksempel, når et krigsskib er nødt til at forankre i Mariana -grøftområdet, er det bestemt ikke nok at stole på et anker, der bestemt ikke er nok til at holde skibet på plads. Når alt kommer til alt når den dybeste del af Mariana -grøften over 10.000 meter, og i øjeblikket er ingen krigsskibets anker så langt. Det er kendt, at jo større tonnage af et skib er, jo større er det anker. På grund af faktorer som materiale og størrelsen på karret er der imidlertid en vis grænse for længden af ​​ankerkæden.

Under normale omstændigheder bruger skibe over 10.000 ton ca. 12 fjeder med standardankerkæder, som er cirka 330 meter lange. I betragtning af at ankeret kun kan fange jorden, når det vippes under den faktiske drift, er 330-meter ankerkæden på mest anvendelig i vanddybder på omkring 100 meter. Derfor, hvis dybden overstiger 100 meter, vil ankereffekten blive svækket, og i dybhavet er ankeret overhovedet ikke nytte.

Så på dette tidspunkt, hvad skal et krigsskib gøre, hvis det vil forankre i det dybe Stillehav? Først og fremmest er det ikke en mulighed at øge ankerkæden. På den ene side ved ingen, hvor dybt havbunden er. På den anden side, hvis ankerkæden er for lang, er det ikke praktisk at bære. Tag den mest avancerede Nimitz-klasse luftfartsselskab i De Forenede Stater som et eksempel. Dens ankerkæde har nået 1.500 meter, hvilket er næsten den længste grænse for ankerkæden og kan ikke øges yderligere.

På dette tidspunkt kommer det dynamiske positioneringssystem på flyselskabet i spil. Under påvirkning af placeringskontrolsystemet, kraftværket og trykindretningen, når flyselskabet ønsker at dokke i dybhavet, kan det nøjagtigt beregne påvirkningen af ​​eksterne faktorer som vindhastighed, havstrøm retning og hastighed. Derefter leveres disse oplysninger gennem flyselskabets propell gennem flyselskabets propell gennem luftfartsselskabets propell. Under virkningen af ​​kraft modregnes således påvirkningen af ​​vind- og bølgefaktorer, hvilket gør det muligt for flyselskabet at opnå en dynamisk balance, det vil sige en relativ "docking".